ROPA Euro-Tiger V8-4
Ropa Euro-Tiger anses for at være verdens mest effektive roeoptager i sin klasse. Transmissionen i Tigeren med 440 KW/598 HK er effektiv og har stor trækkraft. Med en læssevolumen på over 40 m3 er den effektiv og fleksibel på både korte og især på meget lange roemarker. Med fuldt læsset roetank, kræver de store dæk kun 1,4 bar dæktryk. og belaster på den måde jordoverfladen mindre. Maskinen har stor kørekomfort. Allround slagleaftopperen opfylder alle krav. Enten lægges de fintsnittede roetoppe mellem rækkerne, eller de spredes ud ved hjælp af en spredeskive. Omstillingen sker nemt fra førerhuset. Den helt specielle ROPA Micro-Topper sørger for, at der høstes hele roer med bladroset men uden bladene. Føleren på Micro-Topper scanner hver enkelt roe for at opnå perfekt snit.
ROPA Panther
Tigeren har fået en lillebror. Til den nye toakslede roeoptager Panther, har ROPA udviklet et nyt chassiskoncept med to pendulaksler i forbindelse med fire stabiliseringscylindre, som sikrer at kabine, chassis og tank forbliver vandret ved ujævn kørsel - f.eks. over en plovfure. Pantheren har en 28 m3 roetank og er udstyret med samme Micro-Topper system som Tigeren. Det nyudviklede ekstra lange aflæsserbånd har mulighed for at lave 10 meter brede roekuler eller problemløst læsse over i 4 meter høje vogne. De 150 mm lange medbringerfingre sikrer en høj kapacitet og en aflæssertid under 50 sekunder.
ROPA Euro-Maus 4
ROPA Euro-Maus har dobbelt renseretning i optagersystemet, og leverer en rensning og læsning i særklasse. Det nye og ekstremt robuste optagerbord med en bredde på 10,2 meter, er det bredeste på markedet. Hele 18 valster udskiller jord og ukrudt skånsomt og effektivt. Mange Maus roelæssere kører i døgndrift, og det er hurtigt og effektivt at foretage vedligeholdelse. Føreren kan få maskinen til at gå fra transportstilling til arbejdsstilling uden at stige ud, med et enkelt betjeningspanel. En effektiv og brugervenlig maskine.
ROPA NawaRo-Maus
NYHED fra Ropa. ROPA NawaRo-Maus er en ny og effektiv læssemaskine specielt produceret til brug i biomasse. Læssekapacitet på 10-15 m3 pr. minut og en arbejdsbredde på 8 meter, gør maskinen ekstremt effektiv. ”Musen til Majsen” kaldes den populært på fabrikken.
Reservedele og service
Vi har et stort lager af originale ROPA reservedele på vores lager i Nykøbing F., hvor også servicemontørerne har deres faste arbejdssted. Vores værksted i Nykøbing har specialuddannet personale til roeoptagere, og tilbyder alle former for service og reparation af maskinerne - både i marken og på vores værksted.
Når du får serviceret din roeoptager på værkstedet, tilbyder vi en udvidet vagtordning i roesæsonen. Som kunde får du tilsendt særskilt materiale om dette.