JYFA
I 1977 blev JYFA stiftet af Viggo Kiilsholm. I dag har virksomheden mere end 20 ansatte, og drives af Preben i tæt samarbejde med hans datter Iben Tvermose. JYFA er kendt for at levere galvaniserede produkter af høj kvalitet, udelukkende fremstillet i Danmark, hvilket har givet stor anerkendelse, som tydeligt ses af den store eksport JYFA har i dag. Med forhandler i bl.a. lande som Norge, Sverige, Holland, Finland, Tyskland, Island og Letland, er JYFA godt repræsenteret ud over Danmarks grænser.
JYFA har specialiseret sig i fremstillingen af transport og combivogne med eller uden hydraulik til bl.a. kreatur, grise og får. Foderbokse til landbrug, samt staldinventar til kreaturer og heste. Derudover arbejder JYFA også med løsninger indenfor specialprodukter. så som balkoner, gelændere, gangbroer, vogne til dyreparker og meget andet. JYFA har derudover fremstillet og fået patent på en speciel beskyttelseshætte til tyreringe.