John. Mertz vil fremover fokusere på redskabsprogrammerne fra New Holland og Amazone, samt eventuelle fremtidige samarbejder.
Det er med stor forundring og ærgrelse at vi må erkende at et godt og langvarigt samarbejde skal ophøre da Kverneland har valgt at lægge alle æg i en af Danish Agros Machinery’s afdelingers kurv på Sydhavsøerne. Vi ser naturligvis fremad og sætter yderligere fokus på New Hollands stærke plovprogram og dybdeharver, tallerkenharver mm. fra Amazone.
Det bliver til fordel, at Johs. Mertz nu kan sætte deres fulde fokus på færre brands og ikke skulle tilfredsstille flere leverandører med samme produktportefølje. Vi oplevede for et par år siden noget tilsvarende da vi sluttede samarbejde med Case IH og det har faktisk vist sig at være en stor fordel for os at fokuserer på New Holland frem for at skulle tilfredsstille to leverandører med samme produkter, så mon ikke vi også kommer til at opleve samme styrket fokusering denne gang udtaler maskinhandler Christian Holst fra Johs Mertz.
Vi kommer nok til at mangle en roesåmaskine og en prisstærk slagle afpudser. Vi har i dag den kraftige afpudser fra Sauerburger i trippelversion op til 9,5 meter men har også solgt mange 3,2 og 2,5 meter fra Kverneland. Men der findes også andre gode mærker så mon ikke vi finder stærke afløsere der og har da også et par henvendelser liggende i skuffen vi skal have fat på.
Amazone er og har altid været det foretrukne mærke for Mertz-sælgerne. Det gælder 100% på plantepleje men også når det gælder jordbearbejdning, dybdeharver og tallerkenharver, er Amazone et stærkere program.
Vi vil også fremadrettet kunne komme med rigtig gode tilbud på plovsliddele. Vi har hidtil været meget tro overfor de originale dele fra Kverneland og det kan da godt være at vi fremadrettet vil se os om efter andre alternativer.
På plovsiden, som jo er det Kverneland er mest kendt for, har vi de sidste par år solgt flere og flere New Holland plove. Både 4-5 furede men også 8 furede On-Land plove hvor New Holland også har et stærkt produkt. Det er klar at vi kommer til at savne Kvernelandploven men vi har heldigvis et meget stærkt alternativ og er klar til en masse demo allerede nu her i dette efterår slutter Christian Holst.