Har du en sælger gemt i maven?
Medarbejdere til Roskilde og Nordøstsjælland
For et par måneder siden kunne vi stolte meddele vores nye samarbejde med Maskincenter Roskilde, der kommer til at agere som serviceunderforhandler i regionen. I den sammenhæng er vi selvsagt på udkig efter nye medarbejdere, der kan være med til at udvide vores ønske om at være Danmarks foretrukne forhandler af landbrugsmaskiner. Som en del af vores team er du med til at styrke vores serviceniveau og gøre vores service lettere tilgængelig for både entreprenører og landmænd i området.
Vi søger flere medarbejdere - herunder bl.a. en juniorsælger og sælger af entreprenørmaskiner. Du kan se de ledige jobs lige her.
En del af holdet
På lokationen i Roskilde kommer der til at være både salgskontor og udstillingshal. Her har du som sælger mulighed for at fremvise de mange maskiner til vores kunder. Som sælger kommer du til at håndtere New Holland-kunder samt de kunder, der tidligere har handlet hos maskincenteret. Du kommer til at være Mertz' ansigt udadtil og repræsenterer firmaet samt de muligheder og fordele, vi skaber for vores kunder.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Holst på tlf. 51 20 98 93. Ansøgninger sendes til job@mertz.dk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!